Parabenefri


Parabenefri hår- og hudpleje - køb uden parabener

Mange forbrugere efterspørger mere og mere hårprodukter og kropsprodukter uden parabener. Heldigvis er der efterhånden et meget stort udvalg af produkter uden parabener, og vi har sorteret alle Hair4all hår- og hudplejeprodukter uden parabener under kategorierne shampoo, balsam, styling og hudpleje. Denne oversigt kan hjælpe dig til hurtigt at finde et hår- eller hudplejeprodukt som er uden parabener. Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at produkter som indeholder parabener ikke nødvendigvis er skadelige. Parabener er en fælles betegnelse for en gruppe konserveringsmidler, der typisk bliver brugt i cremer, shampoo og makeup for at forhindre bakterie- og svampevækst samt en generel nedbrydning i produktet. På den måde beskytter parabener en del mennesker med allergi, fordi de hindrer, at produkterne rådner og giver infektion, og dermed forværrer f.eks. kontakteksem og børneeksem. Der er 6 forskellige type parabener, hhv. Methylparaben, Propylparaben, Isopropylparaben, Ethylparaben, Butylparaben og Isobutylparaben. En årsag til at parabener ikke er velset er, at de er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Af disse er Butyl- og isobutylparabener kritiske parabener, fordi de ophobes i dyr og derefter kan ende i mennesker. Begge disse parabenetyper findes i de fleste p-piller, så piger/kvinder som spiser p-piller får så mange af disse parabener i kroppen hver dag, at de ikke behøver at tage hensyn til om produkter indeholder parabener eller ej. Produkter som kun indeholder Ethylparaben og Methylparaben er efter vores bedste overbevisning OK parabener, da disse er en naturlig del i mange af naturens egne frugter som f.eks. jordbær, vindruer og gulerødder som alle indeholder disse parabener!

Du kan læse mere om parabener hos Miljøstyrelsen eller hos Astma-Allergiforbundet.