Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA JCB Diners ViaBill MobilePay

Leveringsbetingelser Danmark

Hair4all leverer i hele Danmark.

 

Levering
 

Levering vil ske med GLS til din adresse (omdelt) eller til en pakkeshop (uden omdeling) Forventet leveringstid er 1-2 hverdage. Der er gratis levering ved køb over 499,-. 


Reklamation
Vi giver efter Købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået indtil 24 måneder efter du har modtaget varen. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden rimelig tid, efter du har konstanteret manglen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
For alle varer (herunder varer med begrænset holdbarhed) gælder det, at almindeligt slid/fordærvelse ikke er en mangel i købelovens forstand, selvom nedslidning/fordærvelse kan indtræde inden udløbet af de 2 års reklamationsret.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Du har som kunde ret til at få tilsendt en ny vare, ophæve købet eller få et passende afslag på den vare der reklameres over. Dette forudsætter dog, at reklamationen er berettiget. Når du ønsker at reklamere over et produkt skal reklamationen ske til Hair4all på mail info@hair4all.dk.

NB: Evt. retur af varer skal ske til:

Beauty E-commerce ApS

Okslundvej 1

6330 Aabenraa



Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
 
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger (kun ved berettiget reklamation).
 
Fortrydelsesret
Hair4all yder vores kunder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre.

 

Meddelelsen om, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret skal gives ved mail, tlf. eller lignende. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. 

Din ordre skal sendes retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Du bærer selv risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Af hygiejnemæssige årsager må forseglinger på cremer el.lign. ikke brydes, og der er således ikke fortrydelsesret på forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:

Beauty E-commerce ApS

Okslundvej 1

6330 Aabenraa


 
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Der er desuden muligt at aflevere varen personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse. Ved utilfredshed over den behandling du har fået, kan du klage til Forbrugerklagenævnet på telefon 4171 5000 (Hverdage 9-16) eller mail kfst@kfst.dk


Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling. 

 

Varens stand, når du sender den tilbage:


Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer. Med andre ord - du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet


Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste for for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Ved kun en delvis fortrydelse, hvor enkelte produkter/varer ønskes beholdt, vil refusion af betaling kun inkludere varer og ikke evt. leveringsomkostninger. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice hos Hair4all. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg
https://naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr ”  
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@hair4all.dk.

 

Pris og betaling


I denne butik kan du bestille dine varer online og betale via:
Dankort / Visa / Visa Electron / Mastercard / JCB / Diners / Mobilepay.
Der tages ikke gebyr ved betaling på hair4all.dk.
 
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra hair4all.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
 
Alle priser på Hair4all er i DKK og er inkl. moms. Priserne er dagspriser.
Der er intet minstekøb ved levering i Danmark, fragt tilkommer dog ved ordre under kr. 499,-

 

PriceRunner Købsgaranti

Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster intet og gælder for alle medlemmer der er logget ind på PriceRunner.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for 60 minutter at registrere dig på deres hjemmeside. Det er gratis og tager kun et øjeblik. Få Købsgaranti med PriceRunner i dag

Hvis du ønsker, at dit køb skal dækkes af Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig personligt. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er ødelagt, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker PriceRunner Købsgaranti dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. PriceRunner Købsgaranti erstatter ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

Besøg PriceRunner for at se en liste med ikke-omfattede kategorier samt de endelige betingelser for Købsgarantien.

 

Persondatapolitik


Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: 

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

 
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  
Personoplysningerne registreres hos Beauty e-commerce ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med flere andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på hair4all.dk er Beauty e-commerce ApS.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få den rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på info@hair4all.dk
  
Cookies
På hair4all.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
 
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.
 
 
Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på hair4all.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
 
Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere hair4all.dk.

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 21.09.2021